Naiviteten har rådet for længe.
Politikerne har lukket øjnene for, at markedet for hash er kommet helt ud af kontrol.
Kriminaliseringen af hash har ikke ført til et mindre forbrug. Tværtimod. Det naive forbud medfører kun forrået kriminalitet og større misbrug, ikke mindst blandt unge.
Som en tragikomisk genopførelse af forbudstidens Amerika, hvor mafiaen styrede alkoholsalget, tjener rocker- og indvandrerbander milliarder af kroner. Imens kan politiet bruge næsten lige så mange penge på at følge nyttesløst rundt i hælene på de velorganiserede kriminelle.
I dag er situationen, at markedet for pot, hash og andre cannabis-varianter reelt er ureguleret. Kun jungleloven hersker, uanset hvad politiet forsøger sig med af midlertidige og sisyfosagtige stresskampagner – såsom den nye offensiv, der begynder i morgen ved Christiania.
Efterspørgslen er så massiv og fortjenesten tilsvarende stor, at moralisme og formalisme ikke gør en forskel alene. Årtiers fejlslagen og tossegod hashpolitik må laves om.
ltm
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar